Pyha, det har været varmt i denne weekend, så mor og far satte et soppebasin op til os. Lucas var helt vild med det og var nok i vandet i 2 timer mindst. Lucia var ikke helt tryg ved situationen og nægtede at få numsen under vand, lige intil vi hentede det badekar, som de plejer at bade i. Da hun havde siddet dér lidt kunne hun godt se at soppebasinet måske slet ikke var så farlig endda... Legetårnet blev selvfølgelig også brugt flittigt. Vi der var så bange for at vi skulle gå og løfte dem op i tårnet hele tiden, fordi stigen er så stejl.. Come on folks- Vi går da bare op af rutchebanen, hvor svært kan det være ;o)

Glem det mor, jeg sætter mig ikke ned..

ok så, det er måske ikke så slemt endda

Kan selv, vil selv

26-07-2008 | 21:45

Den 8/10 -2007 skrev sundhedsplejersken:

OM LUCIA:

Lucia er en lille glad pige, som nu begynder at acceptere fremmede. Sidder uden støtte, triller rundt på gulvet og undersøger det som kommer indenfor rækkevidde- Om det så er Lucas ;o) Kigger på ting og putter det i munden. Kan ikke komme op i kravlestilling- ikke moden til dette. Skubber sig baglæns. Har høje lyde og siger mam, mam. Må gerne få grøntsager dagligt og begynde med kød som kylling og fisk og tage del i forældrenes mad. Drikke sødmælk af kop. Længde: 73 cm. Vægt: 7800 g.

OM LUCAS:

Lucas sidder bare sikkert på gulvet har en fin balace, da han kan dreje sig rundt og søge kontakt med sin mor uden at miste balance. Skubber sig baglæns, kommer op i kravle/vippestilling. Har mange brummelyde, men kan også imitere sin søster. Siger mam, mam viser glæde ved at se sin far, brokker sig indtil han får opmærksomhed- bare så flot. Må få mad som Lucia. Længde: 76 cm. Vægt: 9700 g.

08-10-2007 | 02:12

Den8/8 -2007 skrev sundhedsplejersken:

OM LUCIA:

Lucia er nu meget bevægelig på gulvet, begynder at trille om på maven. Rækker efter ting og pludrer med ting og sin mor. Er kritisk overfor fremmede- skal lunes op. Har været hos fysioterapeut, og Mette laver øvelser med Lucia, har endnu en tid der. Lucia vil gerne have sin flaske. Har dog fået grød flere gange, vi aftaler at det fortsætter fast en gang daglig- Gerne havregrød. Pga. alderen vil det være ok med hjemmelavet grød. Må gerne prøve forskelligt brød mm. Jeg fornemmer en meget mere afslappet pige, der arbejder fint med på gulvet. Længde: 70 cm. Vægt: 7100 g.

OM LUCAS:

Lucas udvikler sig fint, ligger på gulvet, leger med sine fødder, pludrer med sig selv og sin mor. Vil meget gerne kontakten. Iagttager dog fremmede- ikke bange. Spiser fortsat modermælkserstatning, men kan også spise med ske. Tilråder at der dagligt gives grød. p.t. hænger natten fint sammen, men udviklingen og alderen varsler at der er behov for mere mættende mad på kort sigt.

08-08-2007 | 02:00

Den 07/6 -2007 skrev sundhedsplejersken:

OM LUCIA:

Mette fortæller at Lucia har været ved kiropraktor og der var nedsat bevægelighed i nakkedelen. Mette kan både se og fornemme at det har ændret sig og lucia skal have en behandling mere. Der var også tale om asymetrien af de små baller som kan sættes i sammenhæng med nakken. Mette fornemmer at Lucia spænder en del, falder ikke rigtig til i arm og det kan være svært at lave cyklebevægelser med hende. Har i en periode brugt venstre arm mere end højre, det ser dog ud til at udlignes nu. Iagtager sine hænder og rækker ud og får fat i legetøjet, som hænger foran hende. Støtter på sine tåspidser. Spiser ikke de store portioner, men nok til at tage på. Sover godt om natten. Reagerer ofte med gråd, når der dukker fremmede op. Vi taler om at det er ok med maden, at det er Lucias appetit der skal styre hvornår hun skal have mosmad. Aftaler at jeg taler med fysioterapeut om den øgede spænding vi ser. At Mette stryger/masserer den lille krop, for om Lucia ad denne vej kan slappe mere af. Længde: 63 cm. Vægt: 6400 g.

OM LUCAS:

Lucas er en dreng i rigtig god trivsel. Let til smil, pludrer og griner med lyd. Vil gerne ligge på maven, rækker ud efter ophæng. Støtter på sine fødder med fuld vægtbæring. Sover en god lang nat, men har så også brug for mad et par gange i rap, hvad han også får. Er begyndt at sove i sin egen seng om natten, da han vækker sin søster når han strækker ud. (De har delt tremmeseng indtil nu). Længde: 69 cm. Vægt: 7800 g.

07-06-2007 | 02:00

Den 30/4 -2007 skrev sundhedsplejersken:

OM LUCIA:

Lucia har fået mere ro i maven, med andre ord, der er ro omkring dette. Har været forkølet og efter dette er Lucia begyndt at spise små portioner- helt ned til 50 ml. Begynder at græde efter 50 ml. og afviser flasken. Forsøge med anden mælk. Kommer dog op på ca. 750 ml. ved at Mette giver de mange små portioner -får sit behov for væske dækket. Mette fortæller at Lucia er blevet god til at holde øjenkontakten, smiler let og der kommer små pludrelyde. Vi taler om at Lucia finder en bestemt stilling når hun ligger på ryggen- Kigger mod venstre. Der er asymetri af kraniet. Vi ser der er lidt forskel på folderne på de små balder -Lade egen læge se på dette. Længde: 60 cm. Vægt: 5400 g.

OM LUCAS:

Lucas er en glad dreng som pludrer og er meget interesseret i omgivelserne og rækker ud efter ophæng. Trækker sig op i armene og kommer helt op og støtter på sine fødder. Spiser 150-175 ml. pr. gang. Kan også tage mere. Vågner ofte efter en time og skal bøvse. Sover natten igennem fra kl. 21 til ca. 5.30. Længde: 64 cm. Vægt: 7000 g.

30-04-2007 | 02:00

Den 21/3 -2007 skrev sundhedsplejersken:

OM LUCIA:

Lucia er tilfreds, men har en vågen og "urolig sidst på eftermiddagen tid" Det falder sammen med den tid hvor Lucas også er vågen. Får lidt kamillethe. Har ikke brug for laktulosen længere. Har et lille jordbærmærke på venster hofte som tre små mærker der er samlet. Kan fange øjenkontakten, men skal lunes lidt op. Venter på det første bevidste smil. Skal til høreprøve i Holstebro, det er venstre øre der er usikkerhed om. Længde: 55 cm. Vægt: 4500 g.

OM LUCAS:

Lucas er nu ophørt med udmalket modermælk og der er fortsat brug for laktulosen og lidt extra væske. Får 150 ml. pr. gang og kan sove godt på det om natten. Lucas er meget god til at smile og fin med øjenkontakten. Længde: 60 cm. Vægt: 5500 g. 

21-03-2007 | 02:12

Den 21/2 2007 Skrev sundhedsplejersken:

OM LUCIA:

Lucia er fortsat en lille sulten pige, der selv får lov at bestemme spisetiderne, dog afstemt med sin lillebror. Har fået aff. middel pga. meget hård mave. Tilråder laktulose 2 1/2 ml. og lidt extra vand af flasken når det er muligt. Har en lidt længere vågen periode, men er meget tilpas- får her lidt kropskontakt af far eller mor. Ingen gener fra kravebenet. Længde 52 cm. Vægt: 3400 g.

OM LUCAS:

Lucas er en tilfreds lille dreng, som er god til at spise og god til at sove. Får fortsat udmalket modermælk -ca. halvdelen. Har som sin søster også vågne perioder og er veltilpas. Ingen gulsot. Navlen er fin og tør. Længde: 55 cm. Vægt: 4000 g.

 

21-02-2007 | 02:00

Den 12/2-07 skrev sundhedsplejersken:

OM LUCIA:

Tillykke med Lucia!

Lucia er en lille tilpas pige der får udmalket brystmælk og om nødvendigt suppleres der med allomin. Får ca. 100 ml. pr. gang og spiser ca. hver 3. time. Har været lidt gul, men idag fine farver. Navlen er faldet af og huden skalder lidt de sædvanlige steder. Lille fortykkelse på venster kraveben, bevæger begge arme ens- virker ikke forpint. Længde: 50cm, vægt: 3000g.

OM LUCAS:

Tillykke med jeres lille dreng!

Roligt barn som har en rytme der matcher med Lucia´s, Vågner selv til måltiderne, får udmalket brystmælk. Blev gul under indlæggelsen og var i fotobehandling i 2 dage. Fortsat gul, specielt i ansigtet. Fin trivsel. Navlen ikke helt faldet af, men tør og fin. Huden fin. Længde: 53cm. Vægt: 3700

12-02-2007 | 02:00



juli '08 | oktober '07 | august '07 | juni '07 | april '07 | marts '07 | februar '07