Så har min mor endelig fået taget sig sammen til at få lavet en hjemmeside til mig. Så kan I allesammen følge med i hvad jeg laver og hvor stor jeg bliver.
Jeg er nu snart 8 uger gammel og er vokset helt uhyggelig hurtigt. Meget af mit tøj er allerede lagt væk fordi mine ben er blevet så lange. Jeg spiser godt og sover også rigtig meget, både nat og dag, så mor og far er glade og tilfredse. Jeg er begyndt at lege lidt mere med forskelligt legetøj, men kun 10 minutter ad gangen... så bliver jeg træt.
Idag har jeg været hos mormor hele dagen. Min søde kusine Amalie var der også for hun var syg! Jeg sov 4 timer så mor fik også hvilet sig lidt. Og så har jeg for første gang sovet nede i barnevognen under halvtaget... Min mor er lidt pylret så hun har ikke ville lade mig sove alene dernede, men idag måtte hun give sig. Og babyalarmen kunne heldigvis række helt derned fra 2. sal, så nu er hun tryg ved at lade mig ligge dernede. Jeg fik kun en lille lur, så hentede far mig. Han har været ude og rejse med arbejde i 3 dage så mig og mor har været alene. Det var dejligt at få ham hjem igen, vi har savnet ham begge 2. Nu skal jeg ind og se fodbold med ham i soveværelset :-)